Jerusalem kan aldrig boykottes


Af Poul Joachim Stender

Athen , Los Angeles, New York. De kan godt lægge sig. Jerusalem er verdens mest fantastiske by. Selv om den er fuld af politiske og religiøse spændinger, falder jeg fuldstændig til ro i Jerusalem. Intet sted i verden føler jeg mere fred i hjertet.

Der er ingen tvivl om, at Jerusalem er så from, at selv hundene og kattene om natten i de smalle stræder bag murene hyler en trosbekendelse. Der findes kvinder, der foran helligstederne sælger guds telefonnummer og påstår, at hvis man ringer til ham er det til lokaltakst. Og man tror på dem! Gud føles meget nær i Jerusalem. Hvert år bliver turister ramt af Jerusalemsyndromet og indlægges på psykiatriske afdelinger. De bilder sig pludselig ind, at de er Moses eller Jesus eller at de ligesom Muhammed i ørkenen har fået store åbenbaringer. Men netop fordi Jerusalem er troens epicenter, er staden så tiltrækkende. Religionen bliver andre steder på kloden mere og mere bandlyst i det offentlige rum. Men ikke i Jerusalem, hvor jøder, kristne og muslimer har deres vigtigste helligsteder. I andre hovedstæder ser man folk motionere med mærkelige sportsdragter og apparater, der måler deres puls og forbrænding. I Jerusalem ser man folk dyrke åndelig motion i ført troens mærkelige dragter og deres hellige bog i hånden, som tager pulsen på deres tro. Jøderne med en hat på hovedet for at huske sig selv på, at der er en gud over dem. De kristne munke og nonner i sorte dragter, fordi de stadig sørger over Jesus, der blev korsfæstet i byen. De muslimske kvinder med store dele af hovedet indhyllet i et tørklæde, for at mændene ikke skal begære deres gudskabte kroppe.

Samtidig med at Jerusalem er så åndelig, at byen ikke bare eksisterer i Israel, men også som en himmelsk lokalitet, er den også sanselig ud over alle grænser. Det er umuligt at omtale Jerusalem som ”den”. Jerusalem er en kvinde, en skøge, en smykket brud, en krop, en tilstand. Og det mærker man, når man vandrer gennem bydelene bag murene, der ligesom et bankende hjerte er delt op i fire kamre. Det jødiske, det kristne, det muslimske og armenske kvarter. Hvis en by bruger parfume, er Jerusalems parfume en duft af nypresset granatæblesaft, af røgelse, af falafel. Og hvis by kan fremstå med en make-up, er Jerusalems make-up gylden. Både om morgenen og aften kan lyset falde på de hvide stenbygninger med sådan en blødhed, at staden af mange blive benævnt som den ”gyldne stad”. Og hvis en by har en sang er Jerusalems sang kirkeklokkerne og muezzinens stemme fra minareten og jødernes jamrende mumlen ved Grædemuren. Jeg sanser Jerusalem så voldsomt gennem min sjette sanse, min lugtesans, gennem mine øjne og ører. Men også med min smagsløg. Hvordan smager Jerusalem? Den smager af fred og inderlighed og tro og lidenskab. Men bestemt også af de gode palæstinensiske øl, Taybeh, af rødvin fra Golanhøjderne, af tahin og baklava og kikærtepuré.

Rundt omkring i verden kan man finde på at boykotte israelske varer på grund af Israels hærs fremmarch i de palæstinensiske områder. Men jeg har en frygt, som vender tilbage til mig med jævne mellemrum. Tænk hvis Jerusalem boykottede mig. Tænk hvis byens syv porte blev lukket for mig. Jeg kan ikke leve længere uden hende. Her er jeg tæt på min Frelser, på stjernerne, på troen, på mine sanser. Mindst et par gange om året må jeg have Jerusalem for at få ligevægt i mit sind.

Rejs med! Rejs med med Stender til Jerusalem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *