Derfor elsker jeg Rusland: Café Pusjkin

af Thomas Køhler

Den første aften, jeg tilbragte i Moskva for mange år siden, serverede min russiske madmor suppen soljanka. Jeg smagte både på ordet og på suppen – og den blev på mange måder indbegrebet af Rusland og russisk mad for mig i mange år. Det særlige ved soljanka er, at den rummer alle fem grundsmage. Der indgår noget bittert, noget surt, noget salt og noget sødt og noget umami. Jeg kan ikke huske om min russiske madmor dengang tilbage i sovjettiden havde oliven og citron til suppen, men ellers har hun nok fundet på et alternativ.

Sovjetkøkkenet var præget af de mangler, der hørte sovjettiden til, men i løbet af halvfemserne dukkede det traditionelle russiske køkken frem fra husmødrenes overlevering på de finere restauranter i Moskva, allerfinest repræsenteret på Café Pusjkin, der åbnede i 1999.
Café Pusjkin er ikke nogen café i ordets danske betydning, men en restaurant med en række forskellige spisesale i barokstil, med Ruslands flotteste fyre som tjenere i liberi, stuk og krystallysekroner – men vigtigst af alt de russiske køkkenklassikere i deres fineste tilberedning. Typisk for de russiske køkken – måske med soljankaen som pudsig undtagelse – er, at man elsker alt i råvarerenes rene form. Vi må gerne kunne se, det er en fisk eller en fugl, vi spiser.
Men naturligvis er det det russiske bondehus og dets store, centralt placerede ovn, der er hjertet i russisk madlavning. Derfor elsker russerne alt, der kan sættes i et fad eller hældes på en krukke og stå og simre i ovnen. Fisk og kød ”i pels”, dvs. et fløde- og ostelag, der smelter ud over kødet i ovnen. Pelmenerne, der ligner tortellini, kom fra Kina via Sibirien. Men først og sidst fisk, kødvarer og syltede agurker og løg til de såkaldte zakuski, der ledsager vodkaen i en enhver sammenhæng.

Café Pusjkin er opkaldt efter en fiktiv café i sovjettidens Moskva, hvor den franske blog billede 2chansonsanger Gilbert Becaud i sangen Nathalie drømte om at drikke chokolade med sin elskede. Formentlig var det ikke til opdrive en kop chokolade på den tid. Men drømmen levede. Nu kan man uldleve den i det lille konditori, der blev tilføjet til Café Pusjkin i 2006.

Hør sangen Nathalie her 

Akademisk Rejsebureau tilbyder flere Rusland. Læs mere om vores rejser til Rusland ved at følge dette link.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *